Tilbage til medarbejderoversigt

Simon L. Hansen

Projektleder Integro · Kompetence & Job

 

Igennem en årrække har jeg været ansat som projektleder i en specialtilrettelagt indsat for udsatte borgere, med fællestræk som kriminalitet, udadreagerende adfærd, psykisk lidelse og misbrug.

Jeg er passioneret omkring mit arbejde og drives af den udvikling, som borgeren går igennem, ved deltagelse i de skræddersyede forløb. Mennesker er interessante og jeg baserer min tilgang på baggrund af en atypisk habitus, kombineret med en høj faglighed, blandt andet forankret i den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Jeg er løbende under uddannelse og gør mig umage, hvilket bør være grundlæggende, når man arbejder med mennesker. Jeg har derfor kurser og uddannelser som omhandler hele mennesket, da min erfaring er, at krop og sind er to sider af samme sag. For nogen bliver vejen at arbejde fra kroppen og op, hvor der for andre må arbejdes fra det præfrontale og ned. Dette for at opnå den nødvendige balance, hvilket bliver kimen til udvikling.

Jeg har altid arbejdet med mennesker og uanset om der har været tale om en topatlet eller en psykisk lidende har udgangspunktet været det samme. At skabe et tillidsfuldt rum, der fordrer udvikling.