Mentorordningen - En hjælp ved nyansættelser
Når din virksomhed ansætter en ny medarbejder, kan der i nogle tilfælde være behov for at give en særlig introduktion, vejledning eller oplæring i jobbet. Typisk vil det være en nuværende medarbejder, som står for dette og således fungerer som en såkaldt mentor.
I den situation er der mulighed for, at virksomheden kan få støtte til dækning af lønomkostninger, så en medarbejder kan frikøbes til at fungere som mentor. Der kan også ydes støtte til uddannelse af en mentor. For mindre virksomheder kan det være vanskeligt at skulle afse en medarbejder. Derfor kan virksomheder, der har op til ti medarbejdere, få støtte i form af honorar til en ekstern konsulent, der kan varetage mentorfunktionen.
Vil du gerne have yderligere uddybning og oplysninger om mulighederne, som mentorordningen rummer for din virksomhed?